Rapport fra uofficiel åbning af Savværket i Sorø

Der sker noget i Sorø!

Efter 3 års opbyggelse af foreningens rammer, kunne den soranske skateboardforening ”Skuret 22” lørdag den 22. februar åbne dørene for de inviterede, og byde uofficielt velkommen i Savværket. Skateboard.dks udsendte, Loui K-foot var på pletten og har sendt følgende rapportering fra åbningen.

Det gamle savværk har igennem det seneste års tid fået nogle gevaldige nogen over nakken! Vægge er brudt ned, alt det gamle lort der fyldte lokalerne er kørt væk og ramper er blevet bygget op.

I den 400m2 store hal står de to sprødeste ramper, konstrueret af Jan Eskehøj Jessen, næstformand i Skuret 22. Tilstødende finder man baren ”patronbar”, som fik sit navn efter at vi fandt en hel pakke skarpe patroner, en dag vi gik derude og arbejdede. Så mangler vi bare et jagtgevær og nogle scooterkids! Spøg til side!!

Den ene rampe er en mini med spine og den anden er en lidt større minirampe. Begge to lækkert udført og belagt med Gatorskin, som er noget mere skicky end skatelite. På sigt er ideen af der skal være flytbare obstacles imellem de banks, quarter til wall, quarter hip og mindre quarters med poolcoping, som vi kan få smidt ind på det relativt lille areal, uden at man mærker sin klaustrofobi tage til mens man kører.

Folk kom fra Roskilde, Korsør, Slagelse, København og Aalborg! Ork satme

OG DER BLEV SMIDT TRICKS I STRIDE STRØMME SKAL JEG SATME LOVE FOR!

Grindes over spinen. Boneless til disaster på minien. Slides og grindes så langt øjet rakte!

Og boom! Pludselig flyver Paris ud af transitionen, axelstall på en kant der er i væggen og svup! Så er han tilbage i transitionen på spinerampen! Der fik vi satme store øjne! Tak for den!

Tre og et halvt sekund efter flyver Fred over spinen i et kickflip. Hans måde at transfer på er så konge! Woop! Alle skriger og klasker deres boards i rampen og nu er festen godt i gang!

Hypen var stor og stemningen blev lagt an af den legendariske skater og dj Finn Dynesen, der med sin sans for rytme spillede op til dans. Jeg var nok den eneste der dansede, hehe.

Der blev snakket, krammet, drukket et hav af bajer, skatet i vilden sky og lavet bål udenfor under stjernehimlen. Hvad mere kan man bede om?!?!

Et nyt kapitel i danks skateboardings historie er begyndt og vi glæder os til mange, mange sessions med jer!

På vejne af Skuret 22

Mvh Loui Kofoed Strandgaard